En forening hvor du bliver set og hørt
Beboerdemokratiet i Domus Vista Park III praktiseres af en ejerforening gennem en bestyrelse. Bestyrelsen vælges årligt på ejerforeningens generalforsamling, hvor der også godkendes regnskab, budgetter og fællesudgifter.
Generalforsamlingen afholdes typisk inden udgangen af marts måned, hvorefter den valgte bestyrelse fører generalforsamlingens beslutninger ud i livet, forestår den løbende foreningsdrift og fungerer som bindeled til kommune og myndigheder. Bestyrelsen består af fem medlemmer og to suppleanter.
Administrationen varetages af en ekstern administrator, mens den daglige drift hører under en fast tilknyttet ejendomsinspektør med assistance efter behov fra Fejekosten Ejendomsservice ApS i Valby.
For mere uddybende oplysninger om foreningen og gældende vedtægter kan du gå til dokumentarkivet her på ProBo.
Et fællesskab af familieboliger
Domus Vista Park III er en bebyggelse af familieboliger, der kun må anvendes til beboelse. Vi bor forholdsvis tæt i området, og derfor har vi en husorden, der sætter nogle rammer for fællesskabet. Det gælder fx brug af værktøj og maskiner, musik, afholdelse af fester og brug af fællesarealerne.
Husordenens formål er at afbalancere hensynet til fællesskabet og hensynet til beboernes handlefrihed. Desuden sigter reglerne på, at vores bebyggelse, stier, grønne områder og tilkørselsforhold ikke bliver unødigt slidt.
Forespørgsler til bestyrelsen
Ejere og beboere kan finde kontaktinformationer og telefonnumre på administrator, ejendomsinspektør og andre relevante parter på de sider af ProBo, der er forbeholdt medlemmer af ejerforeningen.
Eksterne forespørgsler kan rettes til bestyrelsen i form af en mail stilet til: